Arrangementer

Besøg ØKOLOGISK LANDSFORENING og BIODYNAMISK FORENING

Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 17.00 til cirka 20.15.

Hvor er økologisk jordbrug på vej hen?
Ved direktør Paul Holmbeck og økologikonsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening

 

•        Status for økologisk jordbrug i dag?

•        Hvem er dagens økologer, og hvem er kunderne?

•        Markedsføringsstrategi og -planer

•        Afsætningssituationen

•        Hvor er økologisk jordbrug om 5-10 år - i Danmark og på verdensplan?

Ca. kl. 18.30 nyder vi et dejligt økologisk måltid 
fra husets leverandør L’estragon, samt kaffe/the og lidt sødt. Herefter er tiden kommet til, at vi får belyst spørgsmålet:

 

Biodynamisk dyrkning - luftig filosofi eller et vigtigt bidrag til fremtidens landbrug?
Ved Klaus Loehr-Petersen, projektleder og informationsansvarlig i Biodynamisk Forening

 

Bio-dynamisk jordbrug bygger på et helhedssyn på sammenhænge mellem fysiske og ikke-fysiske elementer, mellem biologi og dynamis. Det ”stritter” i forhold til traditionelle, nøgterne naturvidenskabelige begreber, men de jordbrugsfaglige resultater er evidente. Også de gastronomiske resultater er til at sanse og prissætte. I en tid, hvor naturvidenskaben udforsker kvantebiologi, epigenetik og kronobiologi står biodynamiske landmænd måske ikke så alene mere med at interessere sig for praktisk produktionsjordbrug med himmel og jord? 

 

Pris: 50 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke-medlemmer. Dækker måltidet, øl/vand, kaffe og sødt.

Tilmeld dig senest den 5. februar - klik her

 

Mødested: Indgang til Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj