Arrangementer

Besøg hos carteringgrosisten Hørkram

Hørkram Foodservice A/S er en landsdækkende totalleverandør til foodservicemarkedet og én af de tre største cateringgrossister i Danmark. Kundefundamentet spænder bredt fra den lokale bager til alle typer af offentlige institutioner, store og små virksomheder samt restauranter, caféer og kiosker i alle størrelser.


Hørkram er fysisk placeret i to topmoderne, velfungerende logistikcentre, i henholdsvis Sorø på Sjælland og ved Århus på i alt 54.000 m2.  Vi skal besøge logistikcentret ved Århus, hvor vi skal høre om virksomheden og få et kig indenfor i det nye frostlager på 8000 m2.
 
Vi bliver vist rundt af Centerdirektør, John Astrup. Han vil fortælle om virksomheden, deres strategi, værdikæde og udfordringer samt vise rundt i deres lager og produktion.  
Hørkram er vært for sandwich og drikkevarer. Arrangementet er derfor helt gratis.
 
Tid: Tirsdag den 23. februar 2016 fra kl 17.00 til ca. 20.00
 
Mødested: Hørkram Foodservice A/S
Torshøjvej 59, Kolt
8362 Hørning
 
Tilmelding i menuen til venstre senest den 18. februar 2016 af hensyn til forplejning.
 
Vi ser frem til en spændende aften.
Venlig hilsen
Bestyrelsen