Arrangementer

Besøg hos Enorm BioFactory A/S og efterfølgende generalf...

Besøg hos Enorm BioFactory A/S og efterfølgende generalforsamling.

 TID: Tirsdag den 3. maj kl 17:00.

STED: Enorm Biofactory, Hedelundvej 15, 8762 Flemming (vest for Horsens)

  1. Enorm BioFactory vil fortælle om produktionen af Black Soldier Fly larver, og perspektiverne ved denne produktion. Det tager ca. 1½ time.
  2. Derefter holder vi spisepause med sandwich (måske også prøvesmagning af larverne som aperitif).
  3. Efter spisning er der generalforsamling.

Besøget er gratis. Tilmelding på Østjyske Jordbrugsakademikeres hjemmeside.

 

Enorm BioFactory producerer Black Soldier Fly larver.

Disse larver kan spille en betydelig rolle for en grøn udvikling af vores landbrug og fødevareindustri. Black soldier Fly larver kan leve af reststrømme fra fødevareindustrien og konvertere dem til sunde og bæredygtige ingredienser til foder og fødevarer. Bæredygtige insekter kan imødekomme den voksende efterspørgsel på proteiner til fisk, fjerkræ, svin og mennesker.I

I dag er Enorms primære aktiviteter centreret om etablering og drift af en proof of concept produktion (POC). POC staldene består af 3200 m2 bygningsareal. POC staldene giver viden om, hvordan produktionen bedst mulig kan skaleres. 

I starten har målet været:

  • Stabil produktion af flueæg. Nok til en produktion af 30 ton levende larver per dag.
  • Produktion af 1,5 ton levende larver hver dag.
  • Test og dimensionering af de rigtige løsninger til ventilation, automatisering og forarbejdning.
  • Projektering af fuldskala produktion med kapacitet på 100 ton levende larver per dag.

I 2023 vil Enorm Biofactory åbne Danmarks første kommercielle insektproduktion, som samtidig bliver Nordens største. Det er resultatet af en trecifret millionindsprøjtning, som flere store aktører står bag, og hvor DLG bliver medejer. Produktionen tilfører en ny alternativ proteinkilde til den grønne omstilling af landbruget.

 

Generalforsamling.

 Dagsorden til generalforsamling i Østjyske Jordbrugsakademikere d. 3/5-2022

  • Valg af dirigent og referent
  • Formandens beretning ved Erik
  • Fremlæggelse af regnskab ved Nanna
  • Valg til bestyrelsen. Carl Åge og Nanna er på valg
  • Valg af revisor
  • Forslag til kommende besøgssteder
  • Evt.

 

/29/3-2022